Jeg tilbyder individuel terapi, kurser og selvudviklingsgrupper for voksne. Du er velkommen i min klinik centralt i København.

Lyt til min podcast ROLLEBYTTE. Ved at bytte rolle med et andet menneske eller en side af os selv, kan vi få indsigt i vores roller og relationer. Rollebytte er en teknik i terapiformen psykodrama, som jeg brænder for som psykolog.

Book en samtale eller læs mere
Apple podcast Spotify Google podcast Castbox

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Du er velkommen til at booke en samtale hos mig. Vi tager udgangspunkt i det, som fylder for dig. Jeg støtter dig i den forandring, som du ønsker og har fokus på at skabe et tillidsfuldt, åbent og kreativt rum, hvor du kan være dig selv. Jeg tilpasser metoden efter dit tema, så du får mest muligt ud af dit forløb.

Derudover tilbyder jeg løbende kurser og selvudviklingsgrupper med afsæt i terapiformen psykodrama. Du kan sende mig en mail, hvis du er interesseret i at deltage i selvudviklingsgruppe eller kursus med afsæt i psykodrama.

Psykolog Ditte-Marie Jakobsen

Jeg blev uddannet psykolog i 2010 og er medlem af Dansk Psykologforening. Jeg anvender især den oplevelsesorienterede terapiform psykodrama og kognitiv adfærdsterapi.

Fra mit arbejde i Psykiatrien, har jeg især erfaring med behandling af depression, angst og stress. Jeg har også erfaring med supervision og selvudviklingsgrupper for psykologer, psykoterapeuter og sundhedspersonale. Derudover har jeg fungeret som konsulent i forskellige virksomheder, hvor jeg har stået for medarbejderudvikling og ledertræning.

Jeg er forkvinde i Dansk Selskab for Psykodrama og Aktionsterapi i Psykologforeningen, hvor jeg også har undervist i psykodrama-metoden. Jeg er uddannet psykodramainstruktør (CP) ved Moreno Instituttet i Oslo og har også studeret metoden på universitetet i Buenos Aires (UBA).

Om psykodrama

Psykodrama er en 100 år gammel terapiform udviklet af psykiateren og familieterapeuten Jacob Levy Moreno.  Psykodrama betyder sjæl i handling og er en både struktureret og kreativ metode, hvor du aktivt undersøger dit tema. Tilgangen er åben og ikke-dømmende med plads til forskellige måder at leve sit liv på.

I psykodrama bruger jeg teknikker som iscenesættelse og rollebytte, som giver dig mulighed for at opleve og undersøge dit tema fra forskellige perspektiver. Gennem rollebytte får du indsigt i dine roller og relationer. Vi kan undersøge dine handlemønstre, deres oprindelse og funktion, og jeg kan hjælpe dig med at bryde med uønskede handlemønstre.

Det er en god metode til at arbejde med eksistentielle temaer, som kriser, tab, brud, nye livsfaser, valg, identiteter og selvværd. Samtidig kan metoden give afklaring og forløsning i forhold til svære livserfaringer, traumer og umødte behov.

I min podcast ROLLEBYTTE, kan du få en smagsprøve på psykodramametoden. Gennem rollebytte undersøger jeg eksistentielle temaer med mine gæster.

Du er også velkommen til at sende mig en mail, hvis du har kommentarer eller ideer til temaer/gæster i podcasten.

Kontakt Ditte-Marie

Du er velkommen til at ringe på telefon telefon: 93 91 98 16 eller skrive en besked til mig herunder.
Navn